Morten Bro Nielsen
 
    You are here: HomeNews > Fra Netdoktor til Radiometer
   
 
Radiometer  

Fra Netdoktor til Radiometer

Related press release: RADIOMETER appoints former NetDoktor director Vice President in Radiometer Innovation

(Jyllandsposten, 7. februar 2001) - Danmarks første internationale internetportal, Netdoktor, fyrede i efteråret sin nordiske chef Morten Bro Nielsen.

Koncerndirketør Peter Kürstein fra Radiometer Medical benyttede sig af chancen, og efter to måneder som konsulent hos Radiometer tiltræder Morten Bro Nielsen nu som direktør og kickstarter for Radiometer Venture Fund, der har fået grønt lys til over de næste fire år at investere 100 mio. kr. i helt nye virksomheder af den slags, som ofte kun består af en mand og en idé.

Men hvad mener en tidligere dotcom-stjerne at kunne tilføre en gammel etableret dansk industrivirksomhed?

»Noget af den åbenhed og vildskab, som min gamle branche har haft på godt og ondt. En holdning om at selvfølgelig kan alt lade sig gøre, det er kun et spørgsmål om hvordan. I den anden ende har du det gamle blod, der gerne vil skrive en solid forretningsplan, inden de går ind i noget nyt. Det er blandingen mellem de to, som kan have værdi,« siger Morten Bro Nielsen.

Branchekundskaben er dog også tilstede. Ikke alene via Netdoktor. Men også fordi Morten Bro Nielsen har beskæftiget sig med koblingen mellem teknik og sundhed under såvel sine studier som senere arbejdsprojekter i henholdsvis USA og Japan.

Hos Radiometer Medical lægger Peter Kürstein vægt på, at der bliver tale om nye øjne, som skal plukke ideer ud for Radiometer.

»Radiometer er en stor organisation. Morten Bro Nielsen kommer fra en dotcom verden, hvor man bevæger sig anderledes i terrænet. Jeg håber det kan give os et frisk pust,« siger Peter Kürstein.

Inden Morten Bro Nielsens tiltræden har venturefonden dog allerede lavet en investering i form af et indskud på 10 mio. kr. i en venturefond med tilknytning til Danmarks Tekniske Universitet.

Af Niels Sandøe 

 

 

© Copyright 2003 by Morten Bro Nielsen. All rights reserved.