| CapMan |
|
Uenighed om prisen på virksomheder
Investorerne mener, at mange iværksættere mister jordforbindelsen
PDF af original artikel
(Børsen, 4. juni 2004) - Det er en armlægning, der har stået
på meget længe; hvem er den stærkeste, når man skal finde frem til,
hvor meget en virksomhed er værd. Er det ventureselskaberne, der presser
prisen urimelig langt ned, eller er det iværksætterne, der har svært
ved at bevare jordforbindelsen, når de skal komme med et bud på, hvad
ejerandele i deres virksomhed er værd.
Flere venturefolk, som Børsen har talt med, mener, at iværksætterne
skal blive mere realistiske, når de prisfastsætter deres virksomheder.
»Det er et problem, at de forholdsvis få virksomheder, der i dag er
interessante at investere i, ofte forlanger en for høj pris for at give
afkald på noget af ejerskabet i deres virksomhed,« siger Morten Bro
Nielsen der er investeringsdirektør indenfor life science-området for
det finske ventureselskab CapMan i Danmark.
Han mener, at de urealistiske prisforventninger også er med til at
holde investeringsaktiviteten nede. Som han ser det, er iværksætterne
tilbøjelige til at sammenligne med handler i USA, og det kan man ikke,
mener Morten Bro Nielsen.
Ifølge ham overser iværksætterne ofte, at ventureselskaberne kun er
inde og have et ejerskab i en begrænset periode, for derefter at sælge
virksomheden videre. Og derfor skal man kigge på, hvem sidste-køberen
er, når man skal finde frem til en pris.
»Og det vil i mange tilfælde være amerikanske fonde eller
virksomheder. Og prisen går desværre automatisk nedad, når de køber en
virksomhed, der ligger meget langt væk fra USA.
Risiko
Det er fuldstændig ligesom, hvis en dansk industrivirksomhed vil købe
et firma i Portugal, så vil prisen også falde, fordi de geografiske og
kulturelle afstande altid afspejler en eller anden form for risiko.
Hvorimod man ville være indstillet på at betale mere for selv samme
firma, hvis det lå i København, fordi så har man muligheden for i
højere grad at være »hands-on« med udviklingen i selskabet,« siger
Morten Bro Nielsen.
Ulrik Spork fra DVCA håber også, at iværksætterne bliver mere
realistiske, når de værdifastsætter deres virksomheder.
»Der kan vi godt nogle gange savne, at de erkender, at det er meget
risikofyldt at investere i en virksomhed, der næsten lige er startet. Den
risiko skal afspejles i prisen, og det glemmer mange iværksættere,«
siger Ulrik Spork.
Udbud og efterspørgsel
Han har stor forståelse for, at iværksætterne naturligvis er
særligt optimistiske for mulighederne i deres egen ide.
»Men alt i alt er der jo tale om et marked med udbud og
efterspørgsel, og det kan venturekapitalisterne sagtens håndtere. For
iværksætteren kan forventninger, som ikke er i tråd med markedet,
betyde tabt tid eller endnu værre, brændte broer, som gør det svært at
komme tilbage med en ellers god ide,« siger Ulrik Spork.
Søren Jonas Bruun, bestyrelsesformand i den frivillige organisation
Connect Denmark, der rådgiver iværksætterne, finder det nærmest absurd
at diskutere, om det er venturekapitalisterne eller iværksætterne, der
er for grådige.
»Problemstillingen ligger begravet et helt andet sted. Vi må
konstatere, at mange ventureselskaber har rygsækken fyldt med dårlige og
kostbare investeringer, så det handler om meget mere end prisen på
virksomhederne. Det handler om, at det er uhyre vanskeligt at få øje på
venture-selskabernes succeshistorier, og så længe der ikke er udsigt til
en god investering for nogle af parterne, så er det klart, at
venturekapitalisterne og iværksætterne ikke kan blive enige om prisen,«
siger Søren Jonas Bruun.
Fordøjelsesproblem
Han mener, at mange venturekapitalister fortsat har et
fordøjelsesproblem i relation til alle virksomhederne i deres
porteføljer, og at man må se på, om iværksætterne i det hele taget
har brug for venturekapital.
»Iværksætterne er blevet klogere, og derfor er der mange der kan og
vil selv - uden en stor pose penge fra en venturefond. De har indset, at
det måske er fornuftigt at skabe et solidt købmandsmæssigt fundament,
og så ellers vokse stille og roligt. De har ikke brug for
venturekapitalens turbo-penge, og derfor er problemet måske, at mange af
dem, der kommer til ventureselskaberne, er dem, der ikke kan selv,« siger
Søren Jonas Bruun fra Connect Denmark.
kasper.kronenberg@borsen.dk
|
